Startside
Nyheder
Program
Om klubben
Bestyrelsen
Fotos
Links
Madopskrifter
Stikord
Arkiv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1-dags udflugt til

Søby Brunkulsmuseum og Randbøldal

onsdag den 15.august 2007

Vi kører med bus fra   MEJDAL HALLEN kl. 10,00 

 Bemærk: Vi skal IKKE have rundstykker, men tag termokanden med til EFTERMIDDAGSKAFFEN!

 Vi kører direkte til Søby Brunkulsmuseum, hvor vi har spiseskuret til vor rådighed fra kl. 11.00-12.00.

Efter frokosten får vi en 2 timers rundtur med guid, hvor vi skal se museet, der beretter i tekstede billeder om brunkulsbrydning under anden verdenskrig og årene derefter. Museumsbygningen fortæller om boligforholdene på samme tid. Der vises en købmandsforretning anno 1940-50.

 Nu henligger de gamle brunkulslejer som et storslået og egenartet stykke natur. I det ca. 15 tdr. land store areal museet råder over, er der etableret stier, så man kan bevæge sig rundt, nyde naturen og bese plancher, der fortæller om en svunden tid. 

Vi kører fra Søby ca. kl. 14.00. Vi skal ned og se »Bindeballe gl. købmandsgård«. Her vil Reinholdt og Maja Jensen (eller en af deres hjælpere fra det »blå forklæde«), fortælle om faget i gamle dage og naturligvis om »Bindeballe gl. købmandsgård« og dens samling af købmandsvarer fra de sidste godt 100 år. De er alle tidligere købmænd, over 60 år. En samling, som Reinholdt og Maja Jensen siden 1974 har etableret gennem mange ture rundt i det danske land, hvor de har opkøbt nedlagte købmandsforretninger for at komplettere deres samling, som i dag er landets største. Den besøges årligt af ca. 100.000 gæster. 

Randbøldal Museet

Det naturskønne Randbøldal i Vejle ådal, er det nærmeste vi kommer på en bjerglandsby i Danmark. Vejle å og de mange kildevæld var årsagen til, at Engelsholm papirfabrik blev anlagt her i 1732, og at en lille fabriksby opstod. I 1847 blev produktionen lagt om til tekstilindustri. Fabriksbygningerne styrtede siden hen sammen. Randbøldal museet fortæller om udnyttelsen af vandkraft i det tidligere magasinhus fra 1818. Her er indrettet historiske værksteder for papir, tekstil og vandkraft. I loftetagens store rum er der skiftende udstillinger.

I det udendørs vandeksperimentarium med 20 stationer, kan børn og barnlige sjæle, afprøve vandets kræfter og lære at tæmme vandet ved hjælp af bl. a. møller og sluser, som man gjorde i gamle dage. Alt sammen på en sjov og lærerig måde. (Der er guid med ved hele besøget).

Pris / tilmelding

Vi kan max. være 48 deltagere, så »FØRST TIL MØLLE!«

 Pris for turen, entreer middag på Randbøldal kro med hovedret og dessert er for medlemmer af »G. I. K. MEJDAL ONSDAGSKLUBBEN«: 300,- kr.

( For ikke medlemmer er prisen + 100,- )

Tilmeldingen er bindende og skal ske senest

ONSDAG DEN 1. AUGUST.

Bemærk: Betaling ved tilmelding eller senest den 1.august!   

Vil du vide mere kontakt: Bent 9740-3560