Opskriftindex

  Opskrifter den 11. Okt. 2010.

Hovedret 67 
Print opskrift i PDF  
Mørbradbøf m. bagte rodfrugter og
 champignon sauce

klik for stort billede

 

Ingredienser:  

 

Antal personer: 4

8-900 gr.

mørbradhoveder

ca. 400 gr.

løg

350 gr.

champignon

1 spsk.

mel

1 tsk.

paprika

1/4 ltr.

madlavningsfløde

1/4 ltr.

mælk

madkulør
salt og peber (friskkværnet)

Rodfrugter:

ca. 1 kg.

rodfrugter blandede f. eks. selleri, pastinak, rødbede, jordskok, kålrabi,
gerne mindst 4 forskellige både for smagen, men også for et syns skyld

3 spsk.

olie

2-3 kviste

timian

 

Fremgangsmåde: 

   

Puds mørbraden godt af og skær så i tykke skiver ( ca. 3 cm.), bank dem lidt flade med hånden, vend dem i en blanding af mel, salt, peber og paprika. (brug evt. resten af krydderi/melblandingen til sovsen). Steg løg til de bliver let brune og bløde, gem dem på en tallerken. Del champignon, drys med salt, steg dem til de er let brune og stil dem til side.
Steg bøfferne et par minutter på begge sider og læg dem i et ildfast fad. Kom champignon på panden hæld mælk, lidt af gangen hvis panden er meget varm, og fløde ved (og evt mel/krydderi rest jævnet i en meljævner med lidt af mælken). Kog det op og smag til med krydderier og hæld det over bøfferne, fordel løg ovenpå bøfferne, dæk fadet med staniol og stil det i ovnen ca. 30 min. v. 200º

Rodfrugter: Rens/skræl rodfrugterne, skær dem i mindre ikke for små stykker, ca. 2 cm. Blancher rødderne i kogende, letsaltet vand i 4-5 min. og lad dem dryppe af i en si. Kom dem i en plastpose sammen med olien og 1 tsk. salt, ½ tsk. stødt peber, ryst det godt sammen og hæld indholdet i et ildfast fad, læg timiankvistene imellem og giv dem ca. 30 min. i ovnen ved 200º, til de er pænt gyldne.

 

    

Tilbage til arkiv     Til top   Til opskriftindex

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dessert  68
Print opskrift i PDF  
Stegte bananer med is

 

klik for stort billede

 

Ingredienser:  

 

Antal personer: 4

4 stk.

bananer (modne)

 

25 gr.

smør el. margarine

 

100 gr.

sukker

 

1/2 tsk.

kanel

1/2 dl.

rom

ca. 0,4 ltr.

vanilleis eller softice

revet chokolade, citronmelisse til pynt

 

Fremgangsmåde:  

   

Fremgangsmåde: Pil skrællen af bananerne og flæk dem på langs (fra indersiden).

Smelt sukkeret på en pande, kom evt. lidt vand på, så det ikke går for hurtigt og kom smør og kanel på, rør det sammen, læg bananerne i, steges et par minutter på hver side, vendes kun en gang, hæld lidt karamel over med en ske inden bananerne tages af panden.

Servering: Bananerne anrettes på desserttallerkener, lige før desserten skal spises, mens de endnu er varme, overhældes med resten af karamelsovsen, isen lægges ovenpå og pyntes med lidt chokolade revet på groft rivejern og en stilk citronmelisse.

 

                

Tilbage til arkiv     Til top   Til opskriftindex   

 

 

Vil du vide mere? Så spørg Bent 9740-3560 eller Mogens 9742-4767.