|
|
Skal DU med? Grundet sygdom har vi fået 6 afbud, så der er lige nu pladser til turen. Venteliste? Med så mange tilmeldinger, så tidligt, bliver der muligvis enkelte afbud. Onsdagsklubben har denne tur i støbeskeen
1 uge til Tyrol i sommerferien 2011
Overnatning på ud- og hjemrejsen, dejligt hotel med swimmingpool, halvpension på hele turen og skønne udflugter. Afgang søndag den 7. AUGUST 2011 - fra Mejdal Hallen, kl. 08.00 Hjemkomst søndag den 14. AUGUST. Vi kører fra Mejdal, til grænsekøbmand ved den dansk/tyske grænse, hvor der er mulighed for let indkøb samt evt. formiddagskaffe. Undervejs til grænsen serverer vi kaffe og rundstykker. Senere ad autobane 7 forbi Hamborg, hvor der så
bliver tid til frokost/medbragt madpakke. Videre forbi Hannover og Kassel inden vi – med flere stop – kommer til vort overnatningshotel i Sontra, hvor aftensmaden venter os. Alle værelser er med bad/wc. Om aftenen kan vi gå en tur og se mere på den spændende gamle bindings-værks by. Efter morgenmaden fortsætter vi turen forbi Nürnberg og München til Østrig, hvor vi skal bo i Tyrol – kun 1 times kørsel fra grænsen ved Kufstein. Vi bor på Alpenhotel Rettenberg i den lille hyggelige by Kolsass/Weer, hvor alle værelser
er med bad/toilet, radio og TV, (tlf. til hotellet 0043 5224 68124). Langt de fleste værelser er med balkon (kan ikke bestilles), og der er udendørs swimmingpool i en hyggelig have med terrasse og liggestole m.m. En aften griller vi på terrassen. Vort ophold er med halvpension fra aftensmad første dag til morgenmad på afrejse dagen. Se
hotellet på:
www.kolsass.at/
Under vort ophold i Tyrol, skal vi naturligvis på udflugter i det skønne landskab. En udflugt er til Tyrols ”hovedstad” Innsbruck, hvor vi med guiden går en tur forbi Hofburg, ser ”Det gyldne Tag” Anna Søjlen, Triumfbuen og Marie Theresienstrasse. Mulighed for frokost og indkøb på egen hånd, inden vi kører til
Europabroen, for at se det imponerende bygningsværk. Tilbage til aftensmad. Næste udflugt er en rigtig flot panorama tur ud i det flotte landskab – over høje bjerge og gennem dybe dale når vi frem til Krimmlervandfaldene.(entre) Her bliver der mulighed for at gå op - eller køre med taxi - til de tre fald. På
hjemvejen passerer vi også et bjergpas – en virkelig flot panorama tur i et usædvanligt landskab. Retur til hotellet sidst på eftermiddagen. Næste udflugt er til området ved Achensøen og ”Himmerigets port”. Området er mellem bjergene i et naturskønt landskab. Her vil der blive mulighed for en sejltur på søen,(entre) som er meget
dyb og 9 km. lang. Også mulighed for indkøb. På hjemvejen besøger vi den danske souvenirhandler Linda fra Fjaltring ved Lemvig, som har en stor forretning i Tyrol. Hun deler gerne Mozartskugler ud og nok også en lille likør, inden vi når tilbage til vort hotel. Sidste udflugt er til vore nabobyer, Brixlegg og Rattenberg, som er Østrigs mindste købstad. Her skal vi se en vokslysfabrik og et glaspusteri. I den lille gågade, vil der være rig lejlighed til at se Specialforretninger og evt. spise
frokost. Tilbage først på eftermiddagen, så resten af dagen kan nydes på vor terrasse med udsigt til bjergene. Under vort ophold vil vi også arrangere en rigtig Tyroleraften med musik og underholdning. (entre) Efter morgenmaden på rejsens næstsidste dag vil vi igen køre til overnatning i Midttyskland. Hotellet serverer igen aftensmad og efterfølgende morgen er der stort morgenbord, inden vi kører mod den dansk/tyske grænse for de sidste indkøb
ved grænsekøbmand. Hjemkomst til vor hjemegn først på aftenen.. Pris pr. person - i dobbeltværelse ca. kr. 3500.- incl. al kørsel, alle udflugter, moms, rejseleder, vejskatter samt overnatning på ud- og hjemrejse og ophold i Tyrol, bidrag til garantifonden, halvpension fra første dags aften til morgenmad
sidste dag, Dog excl. frokoster, drikkevarer, evt. entreer, sejltur, tyroleraften m.m. Kom du for sent til Bornholmer turen? Så tilmeld dig i god tid her! Der bliver helt sikkert rift om pladserne! Tillæg for enk. vær. kr. 400.-
Tilmelding til Mogens Jensen tlf. 9742-4767 el. mail: 97424767@webspeed.dk
|