Fremgangsmåde:
Skræl kartofler og gulerødderne (evt. skrabe). Tag først 150 gr. kartofler og skær i meget små terninger, kog dem møre og køl dem af. Mos kartoffeltern og bland dem i farsen sammen med mælk og den hakkede persille, tilsæt salt og peber. (Kartoflerne gør karbonaderne
dejlig saftige).
Form 8 karbonader, vend dem i sammenpisket æg (tilsat 1 spsk. mælk) og rasp (blandet med salt og peber), steg dem i fedtstof på panden ca. 4-5 min. på hver side.
Kartofler og gulerødder koges møre i letsaltet vand. Tag en gryde med 1 ltr. let saltet vand og bring den i kog, kom det skyllede blomkål (som er befriet for de grønne blade) i det kogende vand og kog i 10-15 min (afhængig af størrelse). Tag kålen op med en hulske, (gem vandet) og lige inden
servering varmes de frosne ærter i kålvandet. (Se evt. på posen)
Sauce: Ved en blindsmagning blandt mange professionelle kokke løb Knorrs bernaise sauce med førstepræmien. Så kan vi også bruge den, i stedet for at lave saucen fra bunden.
Smelt margarinen i en lille gryde, ved svag til middel varme, kom pulveret i og rør det godt sammen med margarinen, tilsæt mælken under stadig omrøring og lad det småkoge i 1-2 min. Smag til med salt og måske lidt peber, helt efter dit eget temperament.
Servering: Anret karbonader, gulerødder, blomkål og ærter på et stålfad, kartofler og sauce i skåle.
|