Fremgangsmåde: : Skræl kartoflerne, skær dem i 4-5 mm skiver (mandolinjern). Pil løg og skær dem i tynde skiver (som til agurkesalat, Mandolinjern). Smør et ildfast fad med margarine, hæld 4 dl.bouillon
i bunden, læg et lag kartofler, drys med finthakkede timianblade, læg et lag løg, dererefter et lag kartofler o.s.v.. Knus/hak 3 fed hvidløg og bland i fløden, hæld fløden over kartoflerne, drys med rasp og et pænt drys salt og lidt peber. Sæt i ovnen ved 200° i ca. 1 time. Bliver
kartoflerne for brune, lægges stanniol over fadet.
Stegen ridses i tern og der drysses godt med salt i »sårene«, drys med lidt peber, lav små lommer i kødet og stik splitter af hvidløg i hullerne. Hæld det sidste af bouillonen (1 dl) i et
ildfast fad, læg stegen i og steg den sammen med kartoflerne i 50-60 min. (pr. kg.). Har du et stegetermometer skal centrumtemperaturen være lige under 60°. Lad kødet hvile tildækket i et kvarter inden udskæring.
Udskæring/servering: Skær kødet i tynde skiver (på tværs fra den spidse ende), når du er knap halvejs inde i stegen
vendes den ¼ omgang, og skæres vinkelret på de første skiver
|