Startside Nyheder Program Om klubben Bestyrelsen Fotos Links Madopskrifter Stikord Arkiv
| |
Fyn
er fin, - så der tog vi over!
Vi var både til revy i
»Rottefælden«, til Gl. Torvedag i Svendborg
og besøgte naturligvis også Egeskov Slot.
den 5. & 6. august 2015
|
»Familiebillede« af
deltagerne på turen! |
43 af klubbens medlemmer
var med på den rigtig gode tur til det fynske.
Frank var igen styrmand på bussen, - så vidste vi, at vi var i gode hænder.
Vi kørte først til Skærup rasteplads, hvor vi kaffe og rundstykker.
Derefter gik turen til Middelfart, hvor vi skulle samle vor guide, Britt op. Vi
fik en lille rundtur i byen inden vi kørte over Assens til Fåborg.
Her var vi på bytur rundt i den meget gamle købstad, med de mange gamle og
hyggelige huse. Vi var også forbi Solveigs barndomshjem.
Næste punkt på landkortet var Svanninge bakker. Her beundrede vi udsigten og
nød vor medbragte frokost og hvad dertil hører.
Så kørte vi gennem det smukke fynske landskab til Svendborg. Her blev vi
indkvarteret på det hyggelige gamle »Hotel Ærø«, -
som pudsigt nok ligger i Svendborg og ikke på Ærø! Hotellet er over 100
år gammelt, men er et meget hyggeligt og rart sted at bo.
Vi havde værelse med svalegang, hvorfra vi kunne se ned over havnen og den
dejlige gårdhave, som vi sad i til over midnat i det gode vejr.
Efter en god og rigelig middag, fik vi lidt travlt med at komme af sted til
»Rottefælden«, (Den skulle jo nødigt smække i inden vi ankom).
Revyen var en oplevelse, som jeg ikke tror nogen glemmer de første mange år.
Jeg har aldrig været med klubben på tur hvor der er blevet
grinet så meget og så så længe. Det var virkelig en oplevelse. Skulle man
komme lidt malurt i bægeret, må det blive den trange plads. Der var
ikke meget udenomsplads. Men det kan man jo sige var et velfærdsproblem, alt
var udsolgt, som det vist har været til samtlige forestillinger.
Næste morgen var der et pænt og godt morgenbord, hvor der heller ikke manglede
noget. Vi var så heldige at det var dagen hvor der blev
afholdt »Gl. Torvedag«, en årlig begivenhed der startede i 1977. Her var
masser af boder, folk var klædt i dragter fra 1800 tallet, om så det
var skiltene ved boderne var de med ens skilte med »Gotisk skrift«. Der var
også masser af musik, bakkesangerinder og meget andet.
Vi skulle forlade hotellet og køre med vor bus til »Egeskov Slot«. Her skulle
vi indtage vor frokost i Jomfru Rigborg. Jomfruen var der ikke
selv, men hendes personale sørgede godt for os, så vi ikke gik sultne på
opdagelse i det store foretagende. Ikke alle havde de samme
interesser, som det vil fremgå af billederne, vil i nok se hvad jeg
prioriterede højest. Skulle vi have set alt, var det nok blevet en flerdages
tur.
Vi havde aftalt med jomfruen, at vi skulle have kaffe og kage kl. 15. Det fik vi
også, men de fleste ville hellere hjemad end fortsætte rundt
på slottet. Nogle nåede at få købt lidt planter, som der var mange af, inden
vi steg på bussen og kørte mod Mejdal. Vi var hjemme først på
aftenen, efter en rigtig vellykket tur. Jeg tror hvis »fælden« bliver sat
igen til næste år, vil de fleste (og måske flere) gerne deltage igen.
Klik på billedet for forstørrelse. Husk at med F11 får du større billeder
|
| |