Turen til den historiske »HVIDSTEN KRO«
Den 17. maj 2017
Der var ikke mange
ledige pladser i bussen, da Frank startede bussen fra Mejdal Hallen.
Da vi havde passeret de nye rundkørsler øst for Mejrup der forbinder den
kommende
motorvej med den gamle A16, fandt vi sangbøgerne frem og vor »Sanglærke«
Karen,
sang for til vore morgensange. Da vi havde passeret Viborg, fandt Frank en
rasteplads
hvor vi fik vor formiddagskaffe, for nogle var det morgenkaffe, så derfor fik
vi alle en
»øjenåbner« til. Det er faktisk en god skik, som der efterhånden må være
»hævd på«
og dermed ikke kan ændres i fremtiden. Vi fortsatte mod Hvidsten og ankom
planmæssigt.
På kroen blev vi budt
velkommen af Hans Nejsum, som også skulle stå for dagen foredrag.
I det hyggelige selskabslokale var der dækket op til »hele holdet«. Hans
fortalte meget
levende om kroens opståen, de forskellige ejere, kroens historie og ikke mindst
om det der
har gjort kroen så kendt, nemlig modstandsbevægelsens arbejde under
besættelsen i årene
1940 - 45, - og ikke mindst de konsekvenser, dette arbejde medførte for det
lille samfund.
Efter foredraget fik
vi en god »sildemad« med hvad dertil hører. Da vi havde sundet os lidt
kom der pander på bordet, med stedets specialitet, som jo er æggekage med
flæsk og purløg,
og der var nok af det, så ingen gik sultne fra bordet. Efter en lille pause fik
vi serveret kaffe
me lagkage og småkager. Efter den omgang kunne vi nok holde til hjemturen. Der
er pudsigt nok
heller ikke hverken pølsevogn eller pizzaria i byen, de ville nok også opnå
en meget lille omsætning.
Vi var naturligvis
også på rundtur i den flotte og store have. Vi var også i Mindelunden der
ligger
lidt nord for kroen, her står den store mindesten over »Hvidstensgruppens«
ofre. Mona havde en
buket med som hun lagde ved stenen. Mona tænker jo på alt. Derefter var vi
klar til at gå ombord
i bussen, så vi kunne komme hjemad igen. Vi var i Mejdal i god til til
aftensmaden, hvis der var
nogle der havde plads til det. Igen en rigtig god tur. Bestyrelsen kan bare det
der med gode ture.
Se (hvis du ikke
var med) eller gense turen i billedserien herunder.