Fremgangsmåde: Kog skinken i letsaltet vand
så det lige dækker. Skinken skal koge under låg i ca. 25 minutter. Lad den stå
og trække i yderligere 25 minutter i kogevandet under låg. Gem lidt af
kogevandet.
Bland imens sennep og farin, og tænd ovnen på 225° C. Fjern nettet
fra skinken, rids skindsiden i firkanter, uden at skære for dybt i kødet og
smør den hele vejen rundt med senneps blandingen. Drys med pige hånd (eller let
hånd) en smule rasp hen over glaseringen, så holder glaseringen sig bedre på
skinken.
Sæt den i ovnen i et fad
eller på en rist med en bradepande under, og lad den hygge sig i den varme ovn
i 5-10 minutter, til den får den kulør der passer dig.
Tø grønkålen op. Smelt halvdelen
af smørret i en gryde, tilsæt fløde og grønkålen, lad det småsnurre i 10 min.
lav en smørbolle af resten af smørret og mel, læg den i gryden og rør jævnligt.
Smag til med salt, peber, muskat og måske 1 tsk. sukker, (en smags sag). Juster
evt. tykkelsen med lidt af kogevandet.
Kog kartoflerne og pil dem. Drys
sukker på en tør pande og smelt det uden at røre.
Tilsæt margarine, lad det
bruse op og kom kartoflerne på panden. Vend forsigtigt kartoflerne hele tiden
til de bliver pænt lysebrune over det hele.
Glasser perleløgene på samme
måde.
Skær skinken i tynde skiver
og læg på et fad sammen med perleløgene, kartofler og grønlang kål i skåle.
|