Hovedret   233
Print Opskrift i PDF
Mørbradbøf m.bløde løg, nye kartofler og peberrodssauce

For større billede  klik her   

Ingredienser: 

Personer: 4

Ca. 8-900 gr.

Svinemørbrad

1 kg.

Nye kartofler

400 gr.

Løg

1 bg.

Revet peberrod

100 g.

Bacon

0,25 l.

Madlavningsfløde

0,5 l.

Bouillon  (grønsag)

1 tsk.

Sukker

2 tsk.

Eddike

 

Fremgangsmåde: Skær sølvsenen af mørbraden, skær så i ca. 3 cm. skiver. Bank skiverne, eller klem dem en smule med hånden, (skal ikke mases), krydr med salt og peber. Pil løgene og skær dem i skiver. Kom en sjat olie på en pande, kom løgene på og skru godt op for varmen, tilsæt en kop vand og 2 tsk. eddike, læg evt. låg på i nogle minutter, tag låget af og når vandet er fordampet, sku ned til 1/3 varme, rør i løgene af og til indtil de får en passende farve, skal kun være lidt brune. Læg løgene til side. Skær bacon i 10-15 mm stykker og rist dem på panden i lidt olie, læg dem på et stykke køkkenrulle, så de bevarer sprødheden. Kom så lidt olie på panden, varm den godt op og steg mørbradskiverne i et par minutter på hver side, kom skiverne i et ildfast fad og sæt i ovnen ved 175º i 20 min. fordel så løg ovenpå bøfferne og drys bacon på som topping, giv så det hele 10 min. mere i ovnen.

Kartoflerne vaskes og evt. »øjne« fjernes, kog dem i letsaltet vand.

Smelt 50-100 gr. margarine i en lille gryde, når margarinen er smeltet, kommer du en pæn spiseskefuld mel i og pisker det sammen, kom halvdelen bouillonen i lidt af gangen, hak peberroden fint, kom godt halvdelen i saucen, sammen 1 tsk. sukker og 2 tsk. eddike, kom så fløden i og kog godt op, smag til med mere peberrod efter din smag, det er lettere at tilsætte mere, end at tage noget af. Juster tykkelsen af saucen med bouillon.

 

 

        

Tilbage til arkiv     Til top   Til opskriftindex

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
Dessert   234
Print Opskrift i PDF
Lagkage m. æble, creme og makronlåg

For større billede  klik her   

 

Ingredienser:

 

Antal 6

1 pk.

Butterdej

1/2 pk.

Æblegrød

2 stk.

Æggehvider

150 gr.

Flormelis

1 brv.

Kagecreme

12 stk.

Makroner

1/2 ltr.

Mælk

125 gr.

Youghurt

3 stk.

Lagkagebunde

1/4 ltr.

Piskefløde

 

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 220 grader. Rul dejen ud i en tynd rund plade, lidt større end en lagkagebund. Buk/rul en kant på ca. 1 cm., så den bliver dobbelt og gerne lidt mindre end lagkagebunden. Prik bunden med en gaffel, læg den på en bageplade med bagepapir og bag den midt i ovnen ca. 15 min. Tag pladen ud og skru ned til 200º .

Pisk kagecremen sammen med mælk og sæt på køl, (se fremgangsmåde på pakken).

Pisk  æggehvider godt sammen, bland så flormelis og de knuste makroner i. Bred det ud i »skålen« i butterdejen og sæt pladen i ovnen ca. 15 min. – til overfladen er gylden. Tag pladen ud af ovnen og lad den afkøle på en bagerist.


Læg en kagebund på et fad og smør halvdelen af kagecremen jævnt ud over bunden, læg en bund mere på, smør æblegrøden på den og læg den sidste bund ovenpå. Smør så den sidste halvdel af cremen på og læg butterdejspladen med makron på som låg.

Smør youhurten på kanten i et pænt jævnt lag. Pisk fløden til skum, kom det i en sprøjtepose og sprøjt siden med et zig-zak mønster oven på youghurten. Er der fløde i overskud, kan du evt. lave lidt prikker på overkanten.

 

Tilbage til arkiv      Til top   Til opskriftindex

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til arkiv     Til top   Til opskriftindex

Vil du vide mere? Så spørg Bent 9740-3560 eller Mogens 9742-4767.